Underholdning til julefrokost 10 gode råd

Når du booker Underholdning til julefrokost, er der mange ting du skal tænke over for at sikre, at det bliver en god aften. Underholdning til julefrokost er ikke det samme, som når man booker musik til bryllup, privatfest eller byfester.

I vil altid være en meget blandet gruppe, og ofte er I langt flere mennesker end de fleste bands er vant til at spille for. Jo større en julefrokost, jo flere krav stiller det også til udstyret der skal medbringes. Her er det svært at vide om man booker det rigtige, når man ikke ved så meget om musik og man skal være varsom, for mange bands vil sige ja til at spille, selvom de slet ikke har det rigtige udstyr. 99% af alle bands har kun udstyr til at spille for op til 100 mennesker. Hvis man er flere gæster end det bør man altid bruge et professionelt orkester som vores. Vi har selv udstyr til fester med op til 1000 gæster, og hvis der er flere gæster end det, har vi flere produktionsselskaber, som vi arbejder sammen med, når der skal leveres de helt store shows.

Vi har samlet 10 af de bedste råd vi kan give, når man booker underholdning til juleforkost, og I skal altid være velkomne til at ringe eller skrive til os, hvis I mangler hjælp til jeres arrangement.

1. Julehits er kedelige

- En af de første ting man tænker på når man skal booke underholdning til julefrokost er at man skal have en masse julehits. Problemet er desværre at langt de fleste julehits ikke er gode at danse til. Selv hits vi forbinder med fest så som ”Rocking around the Christmas tree” ”Last Christmas” og ”Santa claus is coming to town” er ret langsomme sammenlignet med andre dansenumre. Man skal passe på med hvor mange julehits, man beslutter sig for at have. Underholdning til julefrokost handler om at sparke festen i gang, så hvis man spiller for mange stille numre, dræber man hurtigt festen.

2. Musik til julefrokost. Det skal se godt ud

- Det er utroligt ærgerligt at have brugt en masse penge på underholdning til julefrokost og så ser det hele lidt tarveligt ud fordi bandet ikke har ordentligt lys med, eller bare er iført T-shirts og slidte bukser. Mange bands har ikke styr på det visuelle, men det er en meget stor del af den samlede oplevelse. Med et professionelt band som vores får man hele pakken. Underholdning til julefrokost, der både lyder godt og ser fantastisk ud. Ønsker man en utraditionel julefrokost, så kan man også gøre meget i det visuelle, så bandet har noget kant, og selvfølge spiller noget andet, end man ville til en traditionel julefrokost.

3. Musik i pauserne

- Det er rigtig vigtigt at have musik, når bandet går til pause. Professionelle bands vil altid selv medbringe mulighed for at afspille musik i deres pauser, men det kan også være en god idé at hyre en DJ.

4. God underholdning til julefrokost koster mere

- Når man leder efter underholdning til julefrokost, vil man ofte møde store prisforskelle. Det man skal huske er, at man i musikbranchen virkelig får, hvad man betaler for. De fleste mennesker har været til en fest, et bryllup eller et andet arrangement, hvor der har været et dårligt eller amatørlydende band. De fleste har også oplevet, hvordan det kan sætte en dæmper på selv den bedste fest. Hvis man vil spare penge, så skal man heller hyre en DJ. Livebands kan give jer en uforglemmelig aften. Men dem som er rigtig gode til det, dem er der også bare stor efterspørgsel på. Hvis et band er billigt, så er der tit en grund til det.

5. Hold et godt tempo

- Det sværeste ved underholdning til julefrokost er altid at få den skudt i gang. Når først dansegulvet er fyldt og man hygger sig, så kører det meget nemmere. Men når man sidder i hjørnet og kigger på et tomt dansegulv, så kræver det mere energi fra en selv at komme op i gear. Livebands er eksperter i at sætte gang i julefrokoster, men så snart de går af scenen forsvinder noget af energien også. Hvis man har mange pauser, og der i pauserne f.eks. er alle mulige indslag og pauserne bliver lange. Så skal bandet starte festen op fra nul, når de går på igen. Det er altid bedre at have så få pauser som muligt. Til en traditionel julefrokost, så vil man ofte starte med buffet og slutte med band. Men hvis man godt kunne tænke sig en utraditionel julefrokost, så kan man under maden have livemusik eller en DJ til at spille. Det giver mulighed for en masse forskellige indslag under maden, som kan være rigtig sjove. Giv os et kald for at høre mere om mulighederne.

6. tag jer godt af bandet

- Når man optræder, så er det i høj grad et spørgsmål om, at man giver sin egen glæde og energi videre til gæsterne. Derfor får I også meget mere ud af et festband, hvis de selv er glade og i festhumør. Jo mere man kan gøre for at bandet føler sig velkomne og værdsatte, jo mere får I også for jeres penge. Hvis I har mulighed for det, er det en rigtig god idé at have et lille rum, eller “backstage”, til festbandet, så de har et sted at sidde og lade op. Hvis I gør dette lidt hyggeligt, og sørger for vin, frugt, slik mv., kan I være sikre på, at bandet giver sig 100 %. Hvis de føler sig velkomne og godt behandlet, vil de med garanti gøre alt hvad de kan for at levere det bedste live musik til jeres julefrokost.

7. Hold julefrokosten samlet

- Det er altid vigtigt at baren og bandet er i samme lokale. Jo tættere man kan få baren på dansegulvet desto bedre.
Det er altid sådan, at mændene har en tendens til at hænge lidt i baren. Hvis baren er tæt på dansegulvet, så er det nemmere for dem der danser at hive nogle af mændene ud på dansegulvet, og festbandet har bedre kontakt til dem i baren, hvis den er tættere på. De gode festbands er også gode til at inddrage folk, så tit kan festbandet kickstarte festen, hvis de har mulighed for at komme i kontakt med publikum. Man skal være meget varsom med at sætte baren i et andet lokale end bandet. Det splitter altid festen op i to.

8. Hjælp den gode stemning på vej

- Et professionelt band bruger mange penge på deres lyd- og lysudstyr. De opbygger et show og har tænkt meget over, hvordan de giver jer den bedste oplevelse. Hvis I sørger for at dæmpe belysningen i jeres festlokale, og har pyntet hyggeligt op, så gør I det meget nemmere for bandet at give jer en god oplevelse. Til en julefrokost holdes festen tit i et lokale der ikke nødvendigvis er beregnet til fest. Tænk over, om I måske skal have en anden belysning end loftlyset. Der bliver ofte meget hyggeligere af, at man slukker det hvide loftslys og i stedet har opstillet nogle farvede lamper rundt omkring i lokalet. Til en traditionel julefrokost, vil det også tit hjælpe at man har pyntet op med gran og julepynt. Et sjovt touch er desuden at have nissehuer til alle gæsterne. Det giver nogle rigtig gode billeder, og sjove minder.

9. Intet er mere skræmmende end et tomt dansegulv

- Det sværeste ved underholdning til julefrokost er altid at få de første par stykker på dansegulvet. Her kan man gøre meget for festen ved at have et godt lysshow og en masse energi fra bandet, som gør dansegulvet indbydende. Det er også rigtig vigtigt ikke at lave dansegulvet for stort. Et stort dansegulv ser hurtigt tomt ud. Det er bedre med et mindre, men fyldt, dansegulv.

10. Sørg for at der er styr på planlægningen

- Mange bands interesserer sig udelukkende for at spille musik, og det er det, de er gode til. Men store arrangementer kræver ofte et godt øje for detaljer og planlægning. Her adskiller et professionelt bands sig meget fra amatørbands. Hos et professionelt band vil I ikke blot få god musik til firmafesten - I vil altid få en kontrakt, de vil overholde tidsplanen, de vil lave en realistisk plan for lydprøve, og så vil de have en reel interesse i at give jer en fantastisk oplevelse, så man kan etablere et samarbejde, der strækker sig mange år ud i fremtiden. Hvis man ønsker en utraditionel julefrokost, med mange skøre indslag, så bliver planlægningen endnu vigtigere. Indslag kan hurtig blive platte og falde til jorden, hvis de ikke er godt planlagt og udført. Et band som vores har mange års erfaring, og vi gør enormt meget ud af at vejlede jer, så I får den bedst mulige aften.

Hos Absolute Party har vi i mange år leveret musik til julefrokost hos Carlsberg, DR, Miljøstyrelsen, Indenrigsministeriet, Forsvaret, Nationalmuseet, Udenrigsministeriet og mange flere. Vi er stolte over altid at levere festmusik af den højeste kvalitet.

Har I lyst til at booke os, eller har I brug for mere vejledning omkring jeres fest, så skal I være velkomne til at kontakte os.