• Vi fik et brag af en fest.

    Anne Nielsen...

    Read more
  • Wow sikke en fest!

    Johanne Marstall Red Bull...

    Read more
  • Kan varmt anbefales.

    Peter Velin Danske Bank...

    Read more

Om os

Musik til fest, julefrokost, bryllup og firmafester.

Absolute Party er et band der blev dannet ud fra et ønske om at skabe et af de mest velspillende bands i landet.
I absolute Party er vi 20 musikere, men spiller oftest som trio eller kvartet. Vi er alle sammen professionelle musikere, og lever udelukkende af at spille musik. Før vi startede Absolute Party, havde vi alle spillet i mange forskellige partybands, men vi syntes altid at niveauet var lidt lavt og det der blev leveret ikke levede op til den professionelle tilgang til musik vi normalt havde. Derfor skabte vi Absolute Party. Vi gik helt målrettet efter at skabe den mest tjekkede, flotte og gennemførte underholdning til fest, man kunne få. I dag er det sådan at vores musikere i Absolute Party er nogle af de dygtigste man kan finde i Danmark og alle spiller til dagligt med flere af de større navne i landet. Det er faktisk efterhånden svært at gå ind og se en koncert med et dansk navn på de store spillesteder uden at minimum en af musikerne på scenen har forbindelse til Absolute Party.

Underholdning til fest med en god proces

Den vigtigste grundsten i Absolute Party det er hvordan vi planlægger og forbereder os hver gang vi skal spille.
Vi går utroligt meget op i at der er styr på tingene i vores ende. Alt hvad vi kan gøre for at sikre at I får den bedst mulige fest, det gør vi med glæde. Hos langt de fleste bands, er der meget lidt styr på planlægningen, og det er sjældent at der bliver tænkt over tingene før på selve dagen. Sådan er det ikke hos os.
Hvis man booker underholdning til fest hos Absolute Party, så får man altid grundig vejledning, kontrakt med alle detaljer, faktura, hjælp til planlægningen og 10.000 små ting ingen ser, men som vi har sikret ikke kan gå galt. Sidst men bestem ikke mindst så giver vi som en af de få bands i landet aflysnings garanti. Vi er dækket ind, så uanset hvad der måtte ske, så vil der altid stå et band klar til jer på den dato I har booket underholdning til fest hos os.

Hvorfor er vores musikere bedre?

Grunden til at vi er 20 musikere i Absolute Party det er primært for at sikre at vi aldrig må aflyse en aftale. Når man er professionel musiker, så er man nødt til at følge de kunstnere som man spiller med, og når Medina ringer og siger at man skal spille en koncert på fredag i parken, så kan man ikke tillade sig at sige nej, fordi man skal spille guitar med Absolute Party til byfest i Nørre Snedre forsamlingshus.

De forhold er alle professionelle musikere bundet af, og netop derfor består de fleste partybands af amatør musikere. I absolute Party vil vi gerne give jer noget der er bedre end gennemsnittet, og derfor har vi fundet en løsning på det problem. Vi har 3 guitarister, 3 trommeslagere, 3 basister osv. alle sammen er de langt, langt bedre end de musikere man normalt ville kunne booke, men fordi vi har givet dem mulighed for at være med her, og samtidigt spille med de store navne de gør til dagligt, så kan vi bruge musikere fra den absolutte top af det danske musik miljø. Det band I får er ganske enkelt i verdensklasse.

Hvordan virker aflysningsgarantien?

Noget af det værste der kan ske til ens fest, er at festbandet pludselig aflyser på dagen. Det sker ikke, hvis I booker Absolute Party til at stå for musikken til jeres fest. Vi giver nemlig en aflysningsgaranti.

Vi arbejder sammen med flere andre partybands, der alle sammen lever op til vores høje standarder for professionalitet og kvalitet. Hvis det utænkelige skulle ske, og vi af en eller anden grund skulle blive ude af stand til at optræde for jer, så garanterer vi, at der står et andet partyband klar i vores sted, så jeres aften er sikret.


Lyt til vores demoer


 

DJ til fest
DINNERMUSIK & BAND
Tryllekunstner